» Startside

    » Hvem er jeg?

    » Repertoire

    » Lyd og udstyr

    » Biografi – udvidet

    » Gode råd

    » Priser og kontakt


Biografi – udvidet

I mit barndomshjem var musik og sang en naturlig ting. Vi havde en harmonika, som jeg som 7-årig begyndte at lege med. Øens skole-lærer var meget musikalsk og en dygtig pianist, så sangtimerne var mit bedste fag i skolen.

Mine første oplevelser af levende musik til fest var, når jeg fik lov at komme med til ”løbegilde”. Min farfar havde sammen med sin bror bådebyggeriet på Agersø, og når der var stabelafløbning, blev der holdt gilde. Her var der tradition for at gæsterne gav deres bidrag til underholdningen i form af viser og historier, og øens to musikere Harry og Chresten spillede harmonika og violin til. Det lød fantastisk. Og det var forunderligt, når nogen rejste sig og sang flere vers af en gammel vise udenad; det var respekteret. Folk var nær-værende og lyttede. Lignende situationer opstår også i dag – og det er nogle af de øjeblikke, hvor det er ekstra sjovt at være musiker.

Som 12-årig begyndte jeg at spille sammen med min storebror, der havde fået en spansk guitar, og året efter havde vi vores debut med en lille optræden på øens kro. Efter min konfirmation fik vi et elorgel, og så begyndte vi så småt at spille til bal på kroen.

Da jeg var 16 år manglede man en ny organist i øens kirke, og øens præst havde hørt, at jeg kunne spille. Jeg kunne ikke noder, men havde et udmærket gehør. Da præsten kunne noder, lærte han mig dem, og så begyndte jeg så småt at kunne spille til en hel gudstje-neste.

Året efter tilbød menighedsrådet undervisning i kirkeorgel, og i 1981 kom jeg på konservatoriet i København og tog her en P.O.- eksamen.

Undervejs var jeg så skiftevis korsanger og organistvikar i Sct. Mikkels Kirke i Slagelse. Her kom jeg til at møde en masse spændende mennesker. Nogle af korsangerne var med i et amatørkor, som jeg så blev medlem af . I dette kor var andre igen med i amatørteatret ”Krabasken”. Her kom jeg med på scenen, primært som korsanger.

I ca. 1987 blev jeg organist i Vemmelev Kirke. Her lavede vi bl.a. musical i kirken. I 19 år fungerede jeg som organist, hvoraf de 9 var i Vemmelev. Jeg sagde farvel til dette liv, da ”cocktailen” lørdag nat som festmusiker og søndag morgen som organist efterhånden var blevet lidt for hård ved fysikken.

Alle de mennesker og ting, jeg har haft berøring med i forskellige musikalske sammenhænge, har været med til at give mig ballast og erfaring m.h.t. genrer, og hvad forskellige grupperinger i vores samfund har af smag og normer, og det er jo en stor del af forud-sætningen for situationsfornemmelse som selskabsmusiker.